Ziyech-perle spærrer Tottenhams vej til top fire
Tottenham havde søndag eftermiddag chance for at spille sig ind i top fire på Stamford Bridge, men et vidunderligt mål kom i vejen.
Vejen ind i top fire var banet for Tottenham. Alt det krævede var en sejr på Stamford Bridge søndag eftermiddag. Efter en sløj første halvleg fra Chelsea kom der et revitaliseret mandskab ud til anden halvleg og blæste ‘Spurs’ af banen.
Tottenham var de første til at have bolden i nettet, da Harry Kane skabte plads med en hånd i ryggen på Thiago Silva og sendte bolden ind helt nede ved stolpen. Den engelske angriber nåede at juble, før dommeren afbrød jublen for at dømme frispark.
Første halvleg var ikke sprudlende fra nogen af mandskaberne, og holdene kunne gå til pause med 0-0.
Det virkede til, at Thomas Tuchel havde puttet de helt rigtige ingredienser i pauseteen, og Chelsea styrtede efter pausen frem mod Tottenham. Tre minutter senere fik Hakim Ziyech bolden på kanten af feltet og en fantastisk indersideafslutning blev følt op i modsatte målhjørne – uden chance for Hugo Lloris, der dog ikke viste stort engagement i sit forsøg på at redde bolden.
Kort efter var Ziyech i præcis samme position og ændrede strategi. Et knaldhårdt spark kunne Lloris i målet godt klare, og stillingen blev ved 1-0.
20 minutter senere kunne Lloris ikke gøre meget, da Thiago Silva kom højest på et Mason Mount-indlæg. Bolden blev headet ind til 2-0, og Tottenham var kom aldrig rigtigt tæt på at vende kampen.
Chelsea giver Antonio Conte sit første Premier League-nederlag og spiller sig helt tæt på Liverpool på andenpladsen, mens Tottenham forbliver på syvendepladsen i Premier League.