Premier League

Afbudsramte Arsenal dominerede til ingen nytte i pointdeling mod Burnley

Uskarpe Arsenal formåede ikke at omdanne et væld af chancer til nogen mål, da Burnley gæstede Emirates Stadium.

Nick Pope i Burnley-målet
Nick Pope stoppede de forsøg Arsenal fik sendt indenfor rammen. Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix.

Til søndagens kamp mod Burnley måtte Arsenal undvære sine to vigtige midtbaneprofiler i Thomas Partey og Granit Xhaka. Derfor fik Albert Sambi Lokonga chancen på 6’er-positionen. Et offensivt indstillet Arsenal-hold formåede gennem kampen at presse Burnley i bund og skabte flere store chancer.

På trods af det store spilovertag og masser af chancer lykkedes det ikke hjemmeholdet at passere Burnley-målmand Nick Pope, der spillede en stor kamp.

Bukayo Saka havde en stor chance i første halvleg, der dog blev sendt et stykke forbi mål, mens Alexander Lacazette stod for anden halvlegs klart største chance. Franskmanden blev spillet fri foran mål af Emile Smith Rowe, men hårdt presset af en forsvarsspiller sendte Lacazette bolden tæt forbi målet.

Kort før tid havde Burnley en kontramulighed, som endte i en afslutning inde i feltet. Burnley kæmpede også med skarpheden og bolden blev sendt over mål. Det blev ikke til nogen scoringer, og holdene deler dermed i porten.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P