
23 dage efter FCK-brud: Færdig i Frankrig
F.C. København lejede i august norske Ruben Gabrielsen i franske Toulouse, men ved nytår vendte han retur til den franske klub. Nu er Gabrielsen og Toulouse blevet enige om at ophæve normandens kontrakt.

Det blev aldrig til den store succes i F.C. København, og nu er han også færdig i franske Toulouse.
Norske Ruben Gabrielsen står 23 dage efter slutningen på sit lejeophold i F.C. København helt uden klub. Han er nemlig blevet enig med Toulouse FC om at ophæve den kontrakt, der ellers løb yderligere et år.
Læs også: FCK-lejesvend får ikke forlænget sit ophold
Mens det i F.C. København blot blev til syv kampe, havde han pæn succes i Toulouse, efter han i januar 2020 skiftede til den sydfranske klub fra norske Molde.
Efter blot et halvt år i klubben fik han anførerbindet, og i alt blev det til 50 kampe med to mål til følge.
Gabrielsen er nu fri til at forhandle med andre klubber.