3F Superligaen

FCK-emne ramt af hjertekramper i sommer

FCK-emnet Khouma Babacar blev i sommer ramt af hjertekramper.

Khouma Babacar er på vej til FCK, men for et halvt år siden faldt han om med hjertekramper.
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

F.C. København er tilsyneladende blot formaliteter fra at hente den senegalesiske angriber Khouma Babacar. Tidligere fredag kom der billeder frem, hvor man kan se, at Serie A-angriberen er landet i Danmark.

Nu skriver B.T., at Khouma Babacar for et halv år siden blev ramt af hjertekramper i sommer.

Episoden skete under en træning i Alanyaspor, hvor han var udlejet til fra sin italienske Serie A-klub Sassuolo.

Ifølge B.T. faldt Babacar om på banen efter at have fået det dårligt. Han blev herefter kørt på hospitalet, fik førstehjælp og fik gennemført tests.

Hjertekramper skal dog ikke forveksles med hjertestop, som var det der ramte Christian Eriksen under EM i sommer.

Khouma Babacar skulle også blot bruge en måned på at komme tilbage i kamp igen, og allerede på dagen med hjertekramperne delte sengaleseren et billede på Instagram, hvor han skrev, at han havde det godt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P