LaLiga

Barca skuffer igen: Sendt ud af Copa del Rey efter forlænget spilletid

Forlænget spilletid og VAR-drama gjorde det onde ved FC Barcelona, der må se sig elimineret fra anden turnering på otte dage.

Iker Munian blev dobbelt målscorer for Bilbao
Iker Muniain sendte Barca ud i kulden torsdag nat. Foto: Cesar Manso/AFP/Ritzau Scanpix.

Torsdag aften skulle Barca forsøge at spille sig videre i Copa del Rey, men Athletic Bilbao viste sig at være for stor en mundfuld.

To minutter inde i kampen åbnede Iker Muniain scoringen for Bilbao, før Ferran Torres scorede sit første mål i Barcelona-trøjen efter et oplæg fra Sergio Busquets.

I løbet af anden halvleg trak det mere og mere op til forlænget spilletid, men kort før tid scorede Inigo Martinez på en ripost i feltet. Målet blev først godkendt, men så kom VAR-bilen på tværs. Dommeren afbrød spillet, og tjekkede med VAR-assistance. Målet blev godkendt og Bilbao var på sejrskurs.

Dybt inde i dommerens tillægstid fik Pedri dog bragt balance i regnskabet og kampen gik i forlænget spilletid. Igen skulle baskerne komme foran, da VAR-vognen bad dommeren se en videosekvens igennem. Hånd på bolden fra Jordi Alba og straffespark til Bilbao. Munian eksekverede sikkert, og baskerne manglede blot et kvarters spil for at sejre.

Mod kampens afslutning trykkede Barcelona på med indskiftede Martin Braithwaite på banen, og Ferran Torres havde bolden i mål. Spanieren befandt sig bare i en offsideposition, så dommeren kunne korrekt annullere målet, og Barca kom ikke tættere på en udligning.

Bilbao går videre i Copa del Rey, mens catalonierne er elimineret fra to turneringer på otte dage.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P