Medie: Newcastle nærmer sig køb af United-spiller
Jesse Lingard har kun fået 2 kampe for Manchester United i indeværende sæson, og derfor kan den agile englænder være på vej til Newcastle.
Newcastle er angiveligt interesserede i Manchester Uniteds Jesse Lingard. Sky Sports fortæller, at englænderen er interesseret i et skifte til det nordengelske i jagten på spilletid.
Newcastle har henvendt sig til Manchester United med henblik på et køb af Lingard, der har kontraktudløb til sommer.
Ifølge det engelske medie fortæller Lingard, at han ikke har interesse i at blive hos United efter kontraktudløb. ‘Red Devils’ er angiveligt klar til at sælge til Newcastle, da holdet ikke er en direkte konkurrent i Premier League.
Tottenham er også meldt interesseret i Jesse Lingard, men Newcastle fører ifølge Sky Sports ræset om den 29-åriges underskrift.