Klubben melder ud: Barca-forsvarer ude i tre måneder
FC Barcelona oplyser, at Samuel Umtiti misser de næste tre måneder grundet en brækket fod.
Samuel Umtiti brækkede forleden foden til træning i FC Barcelona. Nu melder klubben ud, at franskmanden er blevet opereret og ventes ude i omkring tre måneder.
Dermed er det en kendsgerning, at Umtiti, der ellers lige har forlænget sin kontrakt med klubben, ikke får comeback lige foreløbig. Han har senest spillet en kamp for førsteholdet den 12. december 2021, som desuden var hans eneste i denne sæson.
28-årige Samuel Umtiti har spillet 133 kampe for FC Barcelona siden skiftet fra Lyon i sommeren 2016.