FCK rykker træningskamp grundet covid-19
Onsdagens træningskamp mellem B93 og F.C. København er blevet aflyst grundet et større smitteudbrud hos B93.
På onsdag skulle B93 og F.C. København have krydset klinger i en træningskamp, men dette bliver ikke til noget alligevel. Hos B93 er der nemlig opstået et større covid-19 smitteudbrud, hvilket betyder, at kampen er aflyst. Det oplyser F.C. København på sin hjemmeside.
– Træningskampen mellem B93 og FCK onsdag d. 19/1 er aflyst. Dette skyldes, B93’s trup er ramt af corona. Vi vender tilbage, når vi har nyt, lyder det fra klubben.
Læs også:
FCK giver ikke op: Forhøjer bud på ønskespiller
Efterfølgende har klubben meldt ud, at man i stedet møder Hvidovre IF onsdag klokken 15 på en endnu ukendt lokation.