
Dansk landsholdsspiller skal have ny træner
Sampdoria har mandag oplyst, at man har fyret Roberto D'Aversa som cheftræner i klubben. Derfor skal Mikkel Damsgaard have ny træner.

Sampdoria har fyret klubbens cheftræner Roberto D'Aversa. Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix
Fem kampe uden sejr blev for meget for den øverste ledelse i Serie A-klubben Sampdoria, der mandag oplyser, at man har fyret klubbens cheftræner Roberto D’Aversa.
Det betyder samtidig, at Mikkel Damsgaard, der fortsat sidder ude, skal have ny chef i det italienske, hvor Sampdoria aktuelt ligger nummer 15 i Serie A med blot fire point til nedrykningsstregen.
Læs også:
Journalist: Andreas Christensen giver Chelsea ét løfte
46-årige Roberto D’Aversa har været i Sampdoria siden sommer, hvorfor det derfor blot blev til 24 kampe i spidsen for Damsgaard og co.