Medie: Rooney på manager-listen i Everton
Wayne Rooney skulle ifølge et engelsk medie være på listen over navne, der kan overtage managersædet i Everton, efter Rafael Benitez blev fyret søndag eftermiddag.
Søndag eftermiddag blev Evertons manager, Rafael Benitez, fyret efter kun 200 dage i Merseyside-klubben.
Kort efter fyringen blev annonceret af klubben, begyndte rygterne allerede at florere i fodbolden om, hvem der skal overtage managersædet i Everton.
Læs også: Officielt: Rafael Benitez fyret
Her er der, ifølge det engelske medie The Telegraph, dukket et meget interessant navn op, da den tidligere Manchester United- og Everton-spiller Wayne Rooney angiveligt skulle være på Merseyside-klubbens liste over navne, der er i spil til jobbet som manager i klubben.
Rooney er på nuværende tidspunkt manager i Championship-klubben Derby, hvilket han har været siden 2020.
Artiklen fortsætter efter reklamen.
Udover den engelske Premier League-legende, så skulle den belgiske landstræner, Roberto Martinez, der var manager i klubben fra 2013 til 2016, også være i spil til jobbet i Everton.
Læs også: Medie: Newcastle byder på Mæhle-konkurrent
The Telegraph melder ligeledes, at Evertons nuværende assistenstræner, Duncan Ferguson, bliver midlertidig manager, indtil klubben har fundet en permanent løsning.
Skulle Ferguson blive midlertidig manager i klubben, ville det være anden gang, at han tiltræder den rolle, da han indtog samme position i 2019 efter portugisiske Marco Silva blev fyret.