Serie A

Hårde ord fra træneren: Mister du bolden, slår jeg dig ihjel

Juventus' cheftræner Massimiliano Allegri gav hårde ord med på vejen til Adrien Rabiot under lørdagens kamp.

Juventus' cheftræner Massimiliano Allegri ville have Adrien Rabiot til at fastholde bolden.
Sproget i fodboldverdenen kan af og til være en anelse groft. Foto: Isabella Bonotto/AFP/Ritzau Scanpix

Covid-19 har gjort meget skidt for fodbolden, hvor især tilskuerfattige stadions, økonomisk pressede fodboldklubber og udsatte kampe har sat sit tydelige aftryk.

Førstnævnte, altså tilskuerfattige stadions, har dog også medført, at man som en af de få tilskuere på stadion, eller af og til bare som almindelig TV-seer hjemmefra sofaen, indimellem har hørt nogle af de ting, som bliver råbt fra bænken eller banen under en fodboldkamp.

Det var lige præcis det, der skete i gårdsdagens kamp mellem Juventus og Udinese, hvor der kun var 5.000 tilskuere på stadion.

Her vandt Juventus 2-0, på mål scoret af Paulo Dybala og Weston McKennie. Spillerne, resultatet eller målene er dog ikke det, der fylder i de italienske medier dagen derpå.

Det er i stedet Massimiliano Allegris grove tone, der har fået folks opmærksomhed. Undervejs i kampen skete nemlig det, at TV-mikrofonerne fik opfanget lyden fra en sekvens, hvor Massimiliano Allegri vel nærmest truer en af sine spillere på livet.

Det var hen mod slutningen af kampen, og Juventus’ midtbanespiller Adrien Rabiot blev presset bagfra af to Udinese-spillere – og det var så her, at Massimiliano Allegri følte behøvet for at råbe følgende ind til Rabiot.

– Lad være med at satse. Mister du bolden, slår jeg dig ihjel, skal Juve-træneren have sagt til sin franske midtbanespiller ifølge italienske medier.

Der blev altså lagt lidt ekstra pres på Adrien Rabiot, der faktisk endte med at miste bolden i situationen. Der er dog ikke, indtil videre, noget der tyder på, at Massimiliano Allegri gjorde alvor af sin trussel.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P