LaLiga

Real Madrid må undvære offensiv profil i Super Cup-finale

Real Madrid må undvære spanske Marco Asensio, når de søndag møder Athletic Bilbao i den spanske Super Cup, da han er skadet.

Real Madrids offensive stjerne Marco Asensio bliver ikke sin skade kvit, hvilket betyder, at han misser Super Cup-finalen imod Athletic Bilbao.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

Real Madrid vandt deres semifinaleopgør imod FC Barcelona med 3-2 efter forlænget spilletid i den spanske Super Cup, hvilket betyder, at de søndag skal spille imod Athletic Bilbao i finalen.

“Los Blancos'” cheftræner, Carlo Ancelotti, må dog se bort fra en af sine offensive profiler til opgøret, da spanske Marco Asensio ikke er kommet sig over sin skade. Det skriver spanske Marca lørdag aften.

Den 25-årige Real Madrid-spiller pådrog sig en muskelskade i marathonopgøret imod Barca i semifinalen, hvor han måtte udgå efter 67 minutters spil.

Læs også: Officielt: Dansker skifter til Real Madrid

Udover at måtte undvære Asensio til Super Cup-finalen, så må Carlo Ancelotti også undvære David Alaba, da han fortsat døjer med en lårskade, mens Dani Carvajal sidder ude med en positiv Covid-19-test.

Kampen mellem Real Madrid og Athletic Bilbao starter klokken 19.30 og bliver vist på Kanal 6. De resterende kampe, der skal spilles søndag, kan du se på campo.dk’s TV Guide.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P