3F Superligaen

Officielt: FC Midtjylland forlænger med profil

FC Midtjylland oplyser lørdag, at man har forlænget aftalen med Júnior Brumado til 2026.

Júnior Brumado kan spejde efter et potentielt udlandsskifte
Júnior Brumado kan spejde efter et potentielt udlandsskifte. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland melder lørdag eftermiddag ud, at man har forlænget aftalen med Júnior Brumado til vinteren 2026. Dermed fortsætter brasilianeren sin karriere i det midtjyske, hvor han efterhånden har fået sit helt store gennembrud efter sin udlejning til Silkeborg IF tilbage i forårssæsonen 2020.

Det er da også en forlængelse, der vækker stor glæde hos angriberen.

– Nu har jeg været i Midtjylland i tre år, og jeg har vænnet mig til det hele. Specielt det første år var en udfordring, fordi det hele var nyt og anderledes, men nu føler jeg mig hjemme, og jeg forstår alt og er en del af det hele. Jeg elsker at være her, siger Júnior Brumado således til FC Midtjyllands hjemmeside.

Dermed fortsætter FC Midtjylland forlængelsestogtet, da man for nylig også har forlænget aftalerne med både Evander og Elias Olafsson.

Læs også:
Medie: FC Midtjylland har accepteret tyrkisk bud på Simsir

I efteråret har Júnior Brumado været sprudlende for FC Midtjylland, hvor den brasilianske angriber har scoret syv mål og placerer sig som nummer to på topscorerlisten.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P