Manchester City fortsætter imponerende stime i topopgør
Manchester City besejrede lørdag efterrmiddag Chelsea og har nu forhøjet sit forspring i toppen af Premier League markant.
Der var et sandt topopgør på programmet lørdag eftermiddag, da Manchester City hjemme på Etihad Stadium tog imod Chelsea.
Her var der tale om en taktisk præget kamp, hvor begge hold havde optræk til et par muligheder i første halvleg, som dog forblev målløs.
Efter 70 minutter faldt opgørets eneste scoring så, da Kevin De Bruyne brød igennem centralt i banen og fra kanten af feltet udplacerede Kepa Arrizabalaga i Chelsea-målet.
Mere blev det ikke til, hvorfor Manchester City tog sin 12. sejr i træk i Premier League.
Læs også:
Medie: Barca overvejer at sælge stjerne til City
Sejren betyder, at Manchester City efterhånden ligner et hold, der er stukket af i toppen af Premier League. Her har klubben nemlig 13 point ned til Chelsea, mens forspringet til Liverpool nu er på 14 point, men hvor det dog skal nævnes, at Liverpool har spillet to færre kampe end City.