Juventus fortsætter flot stime – nærmer sig toppen
Efter en særdeles sløj start på sæsonen har Juventus fået gang i maskineriet, og lørdag aften gik det ud over Jens Stryger-løse Udinese.
Det bliver vanskeligt for Juventus at tilbageerobre mesterskabet, men de europæiske pladser er pludselig indenfor rækkevidde.
Den mulighed så inden december stort set ud til at være spildt for Juventus, men da Torino-klubben lørdag aften besejrede Udinese med 2-0, har de nu ikke tabt en kamp i Serie A i otte kampe i streg.
Lørdag var det den vikarierende anfører Paulo Dybala, der åbnede scoringen med sit venstreben efter 19 minutters spil.
Udinese var for niende kamp i streg uden danske Jens Stryger Larsen, men klubben fra den nordøstlige Italien lagde sig bestemt ikke ned, men selvom de undervejs i kampen havde lige så mange målchancer som hjemmeholdet, blev de aldrig rigtig farlige.
Derfor var det også ‘game over’, da Weston McKennie efter 79 minutters spil udnyttede et fint indlæg fra Mattia De Sciglio og med hovedet bragte Juventus på 2-0.
Flere mål blev det ikke til, og dermed lægger Juventus sig i hælene på Joachim Mæhles Atalanta i kampen om Champions League-billetterne i Italien.