
Kovending: Nu vil Chelsea-stjerne blive
Antonio Rüdigers førsteprioritet skulle angiveligt nu være at forlænge sin kontrakt med Chelsea, der ellers står til at udløbe til sommer.

Der kan vente Chelsea stor udskiftning i de bagerste geledder til sommer, hvor spillere som César Azpilicueta, Andreas Christensen og Antonio Rüdiger står med kontraktudløb.
Her har særligt sidstnævntes navn været sat i forbindelse med diverse storklubber rundt om i Europa som Real Madrid, Paris Saint-Germain, Bayern München og Manchester City.
Nu tyder det dog på, at tyskerens førsteprioritet er at forblive i Chelsea. Det erfarer Bild i hvert fald.
Den tyske forsvarsspiller er også vokset gevaldigt efter Thomas Tuchels ankomst til Chelsea, hvor han har været en af de bærende kræfter.
Læs også:
Medie: Dortmund vil bruge Axel Witsels løn på AC
28-årige Antonio Rüdiger kom til Chelsea i sommeren 2017 fra AS Roma og har siden vundet fire titler i London: Champions League, FA Cup, Europa League og UEFA Super Cup.