
Barca-forsvarer spillede El Clásico med to skruer i hånden
FC Barcelonas forsvarsspiller, Ronald Araújo, spillede onsdagens El Clásico med to skruer indopereret i hånden.

I nyere tid bliver fodboldspillere ofte udskældt for at rulle sig for meget græsset og generelt have en klynkende tilgang til de knubs, der nu engang er i fodbold.
Men for FC Barcelonas uruguayaner, Ronald Araújo, kørte adrenalinen på højtryk under onsdagens opgør mod Real Madrid.
Den 22-årige midtstopper spillede samtlige 90 plus 30 minutters forlænget spilletid med to indopererede skruer i hånden.
Se røntgenbillederne nederst i artiklen:
Araújo blev opereret den 7. januar efter Copa del Rey-sejren over Linares. Blot fem dage senere formåede han så at fuldføre samtlige minutter i onsdagens El Clásico.
Journalisten Fabrizio Romano skriver på sin twitter, at han ønskede at hjælpe sine holdkammerater.
Læs også: Barcelona-veteran udtaget til landsholdet