Sky Sports: Aston Villa fortsætter oprustning med franskmand
Lucas Digne bliver solgt fra Everton FC til Aston Villa, erfarer Sky Sports. Franskmanden skal igennem lægetjek onsdag.
Den 28-årige venstreback Lucas Digne skifter fra Everton FC til Aston Villa, skriver Sky Sports. Det forventes, at franskmanden ankommer til Birmingham onsdag for at gennemgå et lægetjek, der kan ende med at give grønt lys for skiftet.
Hvis skiftet går igennem, mener mediet at vide, at Lucas Digne koster Aston Villa op mod knap 225 millioner kroner. Samtidig vil Aston Villa i så tilfælde have nuppet spilleren foran klubber som Chelsea FC, Newcastle United og West Ham United.
Lucas Digne kom til Everton fra FC Barcelona i 2018 og har spillet 127 kampe for klubben. Samtidig er det blevet til 43 landskampe for Frankrig.
Læs også: Officielt: Kæmpe stjerne præsenteret i Aston Villa