Medie: FCK vil have 75 millioner for Stage
Fornylig fik Bundesliga-klubben Augsburg angiveligt afvist sit bud på 26 millioner kroner for F.C. Københavns Jens Stage. Derimod skal hovedstadsklubben kræve næsten tre gange så meget for profilen.
Augsburg fik angiveligt afvist et bud på 26 millioner for Jens Stage fornylig. Og Bundesliga-klubben eller andre interesserede klubber skal til læderet for at honorere FC Københavns priskrav på Stage, hvis man vil sikre sig den 25-årige midtbanespiller. FCK-Profilen kommer til at koste 75 millioner kroner, før klubben vil lade ham gå, mener BT at vide.
Den høje prise skyldes Carlos Zecas lange skadespause og dermed mangel på midtbanespillere i F.C. København. Samtidig skal Jens Stage angiveligt have afvist en kontraktforlængelse med hovedstadsklubben i efteråret.
Jens Stage kom til F.C. København i sommeren 2019 fra AGF og har i denne sæson scoret fem mål fra en position enten på den centrale midtbane eller kanten.
Læs også: Medie: FCK afviser tysk bud på Stage