Dansk Fodbold

Superliga-dommer om trusler: Min kone blev ringet op

Et nyt interview med Eurosport belyser Jakob Kehlet nogle af udfordringer danske topdommere møder fra oprørte fodboldfans.

Den danske topdommer, Jakob Kehlet, møder hadefulde beskeder fra oprørte fans.
Jakob Kehlet har dømt mere end 250 Superliga kampe henover de seneste 11 år. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Fodbolddommere må finde sig i alverdens tilråb fra tilskuerpladserne, når de dømmer Superliga-kampe.

Men tilråbene stopper ikke altid, efter kampene er fløjtet af, da nogle af tilhængere i stedet går til tasterne og sender trusler gennem de sociale medier. Det fortæller den danske topdommer Jakob Kehlet i et interview med Eurosport.

Her hiver han konkrete retningslinjer frem og udpensler, hvor han mener, grænsen går.

– Det gør den lige så snart, at man går ind og truer. I det øjeblik, at du går ind og truer, så sender vi det ind til DBU, som håndterer det. Hvis det er rigtig, rigtig grelt, så bliver det til politisager, siger Jakob Kehlet.

Han beretter yderligere, at truslerne ikke kun går udover ham selv. Topdommerens kone har også modtaget private opkald fra personer, der ønskede at vide, hvor Jakob befandt sig.

– Én ting er, at man skriver ‘hold kæft, hvor er du dårlig’ eller ‘du er en skændsel for dansk fodbold’. Alle de ting. Men det er klart, at hvis min kone skulle modtage flere opkald – det går langt, langt over grænsen, lyder det fra Jakob Kehlet.

Selvom de hadefulde beskeder kommer i stimer på de sociale medier, understreger Kehlet, at han aldrig har mødt lignende had ansigt til ansigt.

Læs også: OB-chef om Christian Eriksen: Han ved hvad han kan få hos os

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P