Premier League

Medie: Liverpool skal ikke undersøges

Mandag kom det frem, at flere engelske klubber havde klaget over, at Liverpool fik kampen mod Arsenal udskudt på grund af et coronaudbrud i klubben, som viste sig at være falsk. Hos den engelske Divisionsforening ser de dog ingen grund til at undersøge omstændighederne nærmere.

Liverpool Arsenal Carabao Cup EFL udskydelse
Bølgerne gik højt, sidst Jürgen Klopp og Mikel Arteta mødtes. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Carabao Cup-semifinalen mellem Liverpool og Arsenal den 6. januar blev udskudt på grund af corona-udbrud i Liverpool-truppen.

Efterfølgende har det vist sig, at klubben fra Merseyside kun havde én corona-positiv spiller, da de øvrige test havde vist falsk positiv.

Læs også: Engelske klubber utilfredse – Liverpool skal måske efterforskes

Det fik mandag flere engelske klubber til at klage til den engelske Divisionsforening, EFL, men ifølge The Evening Standard kommer der ikke nogen sag ud af miseren.

Avisen skriver således, at EFL mener, at Liverpool havde helt legitime grunde til at ønske kampen udskudt, og at klubben afleverede tilstrækkelig bevismateriale, da beslutningen skulle træffes.

Kampens udskydelse betyder, at rækkefølgen på de to semifinaler nu er vendt om, så den første semifinale mellem de to hold spilles på Anfield den. 13. januar, mens det nu er returopgøret, der skal spilles på Arsenals hjemmebane, Emirates Stadium, den 20. januar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P