Medie: Everton i forhandlinger om Aston Villa-offensiv
Everton forhandler angiveligt med Aston Villa om at tilknytte Anwar El Ghazi.
Mens Aston Villa meldes interesserede i Evertons venstreback Lucas Digne, har Everton angiveligt også rettet deres interesse på en Aston Villa-spiller.
I hvert fald melder The Athletic, at Everton har i sinde at sende et bud afsted på den hollandske offensivprofil Anwar El Ghazi, der ikke har fået meget spilletid under Steven Gerrard.
Med Philippe Coutinhos nytilkomst til Villa Park lader udsigterne for spilletid da heller ikke til at blive bedre for hollænderen, hvorfor klubberne eftersigende skulle være igang med at diskutere, hvorvidt det skal være en lejeaftale, et køb eller en lejeaftale med en købsoption.
Læs også:
Officielt: Kæmpe stjerne præsenteret i Aston Villa
26-årige Anwar El Ghazi kom til Aston Villa fra Lille i sommeren 2018 og har siden spillet 119 kampe for Premier League-klubben, hvor det desuden er blevet til 26 mål og 16 assists.