
Officielt: Michael Lumb er ny mand på Amager
Venstrebacken Michael Lumb fortsætter karrieren i 1. Divisionsklubben Fremad Amager.

Aarhusianeren Michael Lumb fortsætter karrieren på Sjælland.
Eller rettere på Amager, for det er nemlig ‘Øens hold’ fra Sundby Idrætspark – Fremad Amager – der fremover kan nyde godt af venstrebackens kvaliteter.
Efter et år uden den store personlige succes i Brøndby tager Lumb således skridtet ned fra Superligaen til 1. Division, og kontrasten kunne dårligt have været større.
Læs også: Kagawa med nyt overraskende karrierevalg
For mens han for en halv sæson siden var med til at fejre mesterskabet i Superligaen, kommer den fremover til at stå på overlevelseskamp i 1 Division, hvor Fremad Amager lige nu er at finde på 12. og sidstepladsen.
– Så har jeg skrevet under for det næste halve år, kom så Fremad – vi giver den gas, lyder det fra Lumb i en kort præsentationsvideo, som Fremad Amager har lagt på Twitter.
Fremad Amager bliver den 34-årige aarhusianers 11. klub som professionel, han har tidligere tørnet ud for AGF, Zenit Sankt Petersburg, Feyenoord, AaB, Freiburg, Bochum, FC Vestsjælland, Lyngby, AC Horsens, Brøndby IF.