Europæisk Fodbold

Kagawa med nyt overraskende karrierevalg

Den tidligere Dortmund og Manchester United-midtbanespiller, Shinji Kagawa, skal fremover spille fodbold i den bedste belgiske række, hvor han i Sint Truiden skal kæmpe om at undgå nedrykning.

Shinji Kagawa Japan Sint-Truiden Belgien Jupiler League
Med 216 kampe er BVB Dortmund den klub, som Shinji Kagawa har repræsenteret flest gange. Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix

I en alder af blot 32 år skulle der nok være en del fodbold tilbage i japanske Shinji Kagawa.

Det kan også være, at der er det, og det finder de i så fald ud af i den belgiske Jupiler League, hvor den tidligere Dortmund og Manchester United-japaner fremover skal tørne ud.

32-årige Kagawa har nemlig skrevet under på en kontrakt af endnu ukendt længde i den lille belgiske klub Sint-Truiden.

Læs også: Rygte: Eriksen på blokken i fransk traditionsklub

Kagawa har det seneste år været på kontrakt i græske PAOK, men her blev det kun til i alt 12 kampe, hvoraf kun denne sæsons første kamp i den græske liga blev med det japanske islæt på holdet. I de efterfølgende 16 liga-kampe var Kagawa kun i truppen én gang.

Heller ikke i Conference League, hvor PAOK blandt andet var i pulje med F.C. København, blev det til spilletid.

Kagawa vendte i 2014 retur fra Manchester United til Dortmund i den tyske Bundesliga. Herfra blev han i 2019 udlejet til tyrkiske Besiktas, hvorefter turen gik til Real Zaragoza i Spanien. I den spanske klub fik han efter 14 måneder ophævet sin kontrakt og var uden klub i næsten fire måneder, inde PAOK tog chancen og skrev kontrakt med ham.

Shinji Kagawa nåede at repræsentere det japanske landshold i alt 97 gange med 31 mål til følge. Hans sidste landskamp var en venskabskamp mod Bolivia i marts 2019.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P