Premier League

Engelske klubber utilfredse – Liverpool skal måske efterforskes

Liverpool skal muligvis efterforskes, efter klubben bad om at få udsat den første semifinale-kamp mod Arsenal i Carabao Cuppen i forrigen uge.

Liverpool skal måske undersøges af EFL.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

EFL accepterede i forrige uge Liverpools anmodning om at få udsat den første af to semifinale-kampe mod Arsenal i Carabao Cuppen, da Jürgen Klopp og co. havde svært ved at stille hold på grund af Covid-19, Africa Cup of Nations og skader.

Det er senere kommet frem, at det i realiteten kun var Trent Alexander-Arnold, der var smittet med Covid-19. De øvrige positive tests var falsk-positive.

Flere klubber har derfor klaget til det engelske fodboldforbund, da de ønsker, at situationen bliver efterforsket. Klubberne er nemlig i tvivl om, hvornår Liverpool vidste, at der var tale om falsk-positive tests. Det skriver mediet The Athletic.

Mediet skriver også, at flere af de klagende klubber selv har fået afvist anmodninger om at få udsat kampe tidligere.

Liverpool-spillerne skulle angiveligt have gennemgået to tests for Covid-19, hvoraf den første var en såkaldt kviktest, hvorefter der blev foretaget PCR-test.

Mens kviktesten godt kan vise falske positive resultater, har PCR-tests en nøjagtighed på 99,97 procent, hvorfor det menes, at det er højst usandsynligt, at der har været flere falsk-positive tests efter PCR-testen.

Der spekuleres derfor i, hvornår Liverpool vidste, at der var tale om falsk-positive resultater, og om de udnyttede situationen til at få kampen mod Arsenal udsat.

The Athletic har forsøgt at få en kommentar fra Liverpool om, hvornår de vidste, at der var tale om falsk-positive tests, men Merseyside-klubben har ikke ønsket at kommentere.

Læs også: Liverpool genåbner træningsanlæg

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P