Årets mål på landsholdet er kåret: Gense målet her
Mikkel Damsgaards frisparksmål fra EM-semfinalen er blevet kåret til årets mål på landsholdet.
De fleste husker det nok tydeligt. EM var den største danske fodboldoplevelse i mange år, og danskerne var efterhånden begyndt at tro på, at landsholdet kunne gå hele vejen.
I første halvleg af EM-semifinalen fik Danmark et frispark et par meter udenfor det engelske felt, og Mikkel Damsgaard tog sig af det.
Med sin velkendte sparketeknik sendte Damsgaard bolden afsted, og kort tid efter havde den passeret både den engelske mur og keeper. 0-1 til Danmark, og danskerne brød ud i euforisk jubel landet over.
Selvom Danmark som bekendt ikke kom i finalen, huskes Damsgaards frisparksmål stadig tydeligt blandt danskerne.
Nu har de danske fans af landsholdet stemt, og lidt mere end halvdelen er enige om, at målet på Wembley var det bedste mål for landsholdet i 2021.
Læs også: Braithwaite i spil til El Clasico onsdag