Serie A

Inter tilbageerobrer førstepladsen i Serie A

AC Milan satte sig tidligere søndag på førstepladsen i Serie A, men Inter tog søndag aften titlen som førerhold tilbage igen.

Inter er tilbage på førstepladsen i Serie A.
Inter kan søndag aften pryde sig at titlen som Serie A's aktuelle førerhold endnu en gang. Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix

Milano-klubberne dominerer lige nu i Serie A.

Tidligere søndag vandt AC Milan 0-3 ude over Venezia, og spillede sig dermed op på førstepladsen i Serie A.

Søndag aften kunne Inter så tage førstepladsen tilbage, da de hjemme mødte Lazio.

Efter en halv times spil bragte Alessandro Bastoni Inter foran med et yderst velplaceret skud fra distancen. Det er ellers sjældent, at den 22-årige midtstopper kommer på måltavlen.

Kort tid efter så flere af Inter-spillerne uskarpe ud, da Ciro Immobile endte foran et frit mål nærmest ud af det blå. Her kunne han med største lethed gøre det til 1-1 efter 35 minutter.

Inter sad tungt på kampen, og var meget tæt på at bringe sig foran ad flere omgange. Efter 65 minutter lykkedes det så, og endnu engang var det en forsvarsspiller, der måtte se sig selv i målscorerens rolle, da Milan Skriniar steg op i Lazio-feltet og headede den ind til 2-1, hvilket også blev kampens resultat.

Inter indtager dermed atter førstepladsen i Serie A, hvor de har et enkelt point ned til by-rivalerne fra AC Milan.

Læs også: AC Milan storsejrede sig til tops

Læs også: Drama, rødt kort og stort comeback i Juve-Roma

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P