Xavi efter skuffelse: Manglende erfaring og rødt kort koster to point i dag
Xavi er alt andet end tilfreds med Barcelonas præstation efter det uafgjorte resultat på Granadas bane.
Xavi stillede med et stærkt hold på udebane mod Granada. Alt gik også efter planen, da Luuk de Jong scorede til 1-0, men ti minutter før tid fik Gavi rødt kort. Kort efter udlignede Granada, og kampen endte 1-1. Et resultat, der bestemt ikke får Xavi til at juble.
– Det er en skam, at vi ikke vinder, men det er et resultat af vores egne fejl. Vi mangler erfaring, og udvisningen ødelægger os. Vi er gået glip af to meget vigtige point og kan ikke være glade, når vi går herfra. Vi skal være selvkritiske, siger Xavi til Marca.
Før kampen kom det frem, at Ferran Torres fortsat ikke kan registreres som Barca-spiller. Læs mere om det nedenfor.
Læs også: Barca-chef med chokerende melding: Vi kan stadig ikke registrere Ferran Torres