Spillerkone bekræfter: Chelsea-stjerne fri for corona
Chelsea har på det seneste været ramt af et større coronaudbrud, hvilket har ramt flere stjerner. Nu melder spillerkone på Twitter, at Thiago Silva er blevet fri for smitten.
Thomas Tuchel har haft en gevaldig hovedpine omkring årsskiftet. En lang række profiler har været smittet med covid-19, blandt andre Thiago Silva og N’Golo Kante.
Førstnævnte har nu afleveret en negativ test. Silvas kone, Belle Silva, har delt et billede på Twitter af den negative prøve, og derfor kan vi formentlig snart se den brasilianske forsvarsgeneral vende tilbage til banen.
Thiago Silva forlængede for nyligt sin kontrakt med Chelsea, så den løber til sommeren 2023.
Læs også: Chelsea-anfører med udløb vil ikke røbe noget: Er virkelig engageret