Officielt: Serie A-stjerne skifter til MLS
Toronto FC bekræfter nu, at man har skrevet kontrakt med Lorenzo Insigne, der skifter transferfrit til sommer.

Lorenzo Insigne rykker til sommer til Toronto FC. Foto: torontofc.ca
Det har længe været et rygte, men nu er den god nok. Lorenzo Insigne rykker fra Serie A-klubben Napoli til Canada, hvor han fremover skal spille MLS for Toronto FC.
Det bekræfter MLS-klubben lørdag eftermiddag, hvor man kan offentliggøre signingen af den italienske stjernespiller på en fireårig kontrakt.
Dermed skifter den 30-årige italiener fra Napoli, hvor han har været siden sommeren 2012 og spillet mere end 400 kampe for.














