3F Superligaen

David Nielsen: Vi har lavet for få mål

David Nielsen erkender, at AGF-holdet har lavet alt for få mål i efteråret. Derfor skal der arbejdes på løsninger for at løse denne problematik i opstarten.

David Nielsen ser frem til at skulle i kamp igen
David Nielsen ser frem til at skulle i kamp igen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Det er meget, meget dejligt at være tilbage.

Sådan indleder David Nielsen et interview med AGF’s officiele YouTube-kanal, hvor cheftræneren taler om forberedelserne op til den uhyre vigtige forårssæson, hvor klubben skal forsøge at sikre sig en plads i top seks.

Her har AGF fem kampe til at nå et forspring op til Silkeborg IF på sjettepladsen, som har fire point mere end aarhusianerne.

Dermed er det ikke kun op til AGF selv at afgøre sin skæbne om hvorvidt den skal stå på mesterskabsslutspil eller nedrykningsspil. Derfor spår David Nielsen også, at træningsopstarten bliver hård for hans spillere.

– Det bliver råt. Det bliver ren fysisk opbygning samtidig med, at vi selvfølgelig også kigger ind i, hvad det er for nogle kampe, vi skal spille nu her, siger David Nielsen og fortsætter:

– Taktisk kigger vi på, at vi har lavet for få mål. Det har jo været ret åbenlyst. Det handler om at finde frem til, hvordan vi vil gøre det, slutter cheftræneren, der har set sit hold score blot 15 gange i 17 superligakampe i efteråret.

Læs også:
Avis: Tre mand på listen over AaB’s træneremner

AGF åbner forårssæsonen, når SønderjyskE venter på udebane fredag den 18. februar klokken 19.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P