Medie: Brøndby-spiller vil væk – og helst til udlandet
Jens Martin Gammelby og Brøndby er enige om, at højrebacken skal finde et andet sted at spille fodbold efter dette transfervindue.
Jens Martin Gammelby har de seneste sæsoner skulle kæmpe for at få spilletid i Brøndby.
Han blev sidste år udlejet til Lyngby, hvorefter han vendte hjem til Brøndby i sommer – dog forsat uden at kunne bide sig fast hos de forsvarende mestre.
Nu forlyder det, at Brøndby-backen i stedet har besluttet sig for at ville forlade vestegnen. Det skriver Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet mener at vide, at både Brøndby og Jens Martin Gammelby er blevet enige om at sende den 26-årige højreback på endnu et lejeophold.
Gammelby skulle selv have udtryk et ønske om at komme væk fra klubben, samtidig med at Brøndby er åbne overfor et lejeophold, hvis klubben kan spare på lønomkostningerne.
Jens Martin Gammelby skulle angiveligt været mest interesseret i en klub udenfor landets grænser, og gerne mere sydligt, skriver Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet mener, at den mest konkrete interesse fra udlandet er kommet fra Orange County SC, der hører hjemme i den næstebedste amerikanske række.
Amerikaner-klubben havde dog ikke økonomien til at finansere lejeopholdet, og måtte derfor trække sig igen.
Det ændrer dog ikke på, at Brøndby arbejder på at sende Jens Martin Gammelby væk denne vinter.
Jens Martin Gammelby er noteret for 56 kampe i Brøndby-trøjen, hvor det blot er blevet til et enkelt mål og to assists.
Læs også: Avis: Brøndby-spiller er et emne i norsk succesklub