Avis: FC Nordsjælland vil have FCK’er
FC Nordsjælland er angiveligt på jagt efter en ny målmand. Her skulle FCK-spiller stå højt på listen.
FC Nordsjælland har gang i en udfordrende sæson, hvor man overvintrer som nummer ti. Blot seks point fra SønderjyskE og nedrykningstregen.
Derfor forstærkede man sig tidligt i transfervinduet med Randers-anfører Erik Marxen og nu skulle tiden være kommet til at kigge på målmandsposten.
Her ønsker FC Nordsjælland angiveligt at hente Sten Grytebust ind fra F.C. København. Det erfarer B.T.
Nordmanden har i efteråret været udlejet til Vejle Boldklub, men er vendt tilbage til F.C. Københavns træningsopstart i denne uge.
Læs også:
Medie: Stor superligarift om dansk landsholdsspiller
Den helt store udfordring for FC Nordsjælland bliver lønnen, da Grytebust ifølge avisen tjener omkring 400.000 kroner om måneden i FCK.