International Fodbold

Ståle Solbakken vender tilbage til klubfodbold: Skal være vikar i norsk klub

Ståle Solbakken hjælper sin tidligere klub, HamKam, der lige nu mangler en træner.

Ståle Solbakken skal træne HamKam i opstarten.
Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix

HamKam er uden træner, efter Kjetil Rekdal er blevet ansat som ny cheftræner i Rosenborg før jul.

Det er imidlertid ikke lykkedes for klubben at hente en ny cheftræner ind, og derfor træder Ståle Solbakken nu til som vikar i opstarten.

– Jeg hjælper i nød i nogle dage. Jeg skal være tæt på spillerudvikler Håkon Kristiansen, og ellers bare hjælpe lidt, så spillerne ikke skal træne sig selv de første dage, siger Ståle Solbakken til norske VG.

Som aktiv spillede Ståle Solbakken i HamKam, hvor han senere også begyndte sin trænerkarriere, inden han blev kendt i Danmark for sin tid i spidsen for FCK.

Ståle Solbakken ellers ansat som norsk landstræner, men kan altså godt finde tid til at hjælpe HamKam, som han tilsyneladende stadig føler sig tilknyttet til.

HamKam er netop rykket op i Eliteserien, efter de vandt den næstbedste række i Norge.

Læs også: Medie: Vålerenga sender assistent til AGF

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P