
Messi er tilbage i Paris
Lionel Messi har været ramt af Covid-19, men er nu blevet testet negativ og skulle være vendt tilbage til Paris.

Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix
PSG kunne søndag den 2. januar oplyse, at Messi var i isolation hjemme i Argentina, efter han var blevet smittet med Covid-19 i juletiden.
Nu skriver det spanske medie Marca, at den argentinske superstjerne er vendt retur til Paris.
Lionel Messi blev angiveligt testet positiv for Covid-19 den 28. december, og han har nu leveret en negativ test.
PSG kan derfor se frem til Messis kvaliteter på banen, når de søndag skal på opgave ude mod Lyon i Ligue 1.
Læs også: DJ modtager dødstrusler efter Messi har fået Covid-19: Jeg har ikke smittet ham
Læs også: Flere stjerner smittet i Bayern München