
Dani Alves-comeback en realitet: Endelig registreret
Dani Alves kan onsdag få sin første kamp for FC Barcelona siden sin retur til klubben, da han nu er blevet registreret i truppen.

Dani Alves kan nu endelig komme i aktion for FC Barcelona, da han onsdag er blevet registreret indenfor det gældende lønbudget, som Barcelona har til rådighed indenfor de spanske regler. Det skriver FC Barcelona på twitter.
– FC Barcelona har fået bekræftet, at Dani Alves er blevet registreret. Han er nu til rådighed i kampen Linares-Barcelona, skriver klubben.
Tidligere onsdag kunne FC Barcelona afsløre, at Dani Alves er blevet udtaget til truppen mod Linares i den spanske pokalturnering. En kamp, der bliver spillet onsdag aften.
FC Barcelona var dog afventende overfor, hvorvidt Dani Alves ville nå at blive registreret i tide. Det viser sig dog nu, at hans udtagelse til truppen ikke er spildt.
Vi skal tilbage til 2016, for at finde den seneste kamp, hvor Dani Alves optrådte i Barca-trøjen.
Læs også: Absurd rygte i Barca: Overvejer at sende nyindkøb tilbage