
Barca-stjerne er klar igen
FC Barcelona meddeler, at Ousmane Dembélé er testet negativ for Covid-19.

Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix
Ousmane Dembélé er testet negativ for Covid-19, og er dermed udtaget til truppen endnu engang. Det oplyser FC Barcelona på sin twitter-profil.
FC Barcelona meddelte for en uge siden, at Dembélé var blevet testet positiv for Covid-19 sammen med Samuel Umtiti og Gavi, men nu er franskmanden altså klar igen.
Barca oplyser i samme omgang, at Clement Lenglet og Samuel Umtiti er ude med maveproblemer.
FC Barcelona spiller onsdag aften mod Linares i den spanske pokalturnering.
Læs også: Absurd rygte i Barca: Overvejer at sende nyindkøb tilbage