
United udlejer forsvarsspiller
Manchester United-forsvareren Teden Mengi er blevet lejet ud for resten af sæsonen.

Teden Mengi fik sin Champions League-debut tidligere på sæsonen. Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix
Manchester United har tirsdag offentliggjort beslutningen om at udleje forsvarsspilleren Teden Mengi til Birmingham City.
Lejemålet gælder for resten af 2021/22-sæsonen.
Den 19-årige engelske midtstopper fik for nyligt debut i Champions League, da Manchester United spillede 1-1 mod Young Boys på Old Trafford.
Teden Mengi har tidligere været lejet ud, da han brugte halvdelen af forrige sæson i Derby County.
Birmingham City indtager lige nu en 18. plads i den næstebedste engelske række, Championship.
Læs også: Rangnick om genopbygning af United: Jeg vidste, det ville blive vanskeligt