Serie A

Tidligere engelsk landstræner: Skær ikke-vaccinerede spillere i løn

Den tidligere engelske landstræner, Fabio Capello, er klar i mælet. Han mener, at spillere, der dropper vaccine mod Covid-19, skal trækkes i løn!

Fabio Capello vil ramme spillere på lønnen, hvis de ikke er vaccinerede
Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS / Satish Kumar

De internationale ligaer kæmper med at holde fodbolden kørende henover vinteren, hvor vi ved, at flere bliver smittet med Covid-19.

I Serie A erfarer La Gazzetta dello Sport, at op mod 98% af spillerne er blevet vaccineret. Det får nu den tidligere italienske toptræner Fabio Capello til at opfordre til skærpede metoder i de europæiske ligaer.

Den tidligere engelske landstræner vil ramme spillerne på lønudbetalingen. Capello siger, at de, der nægter at modtage vaccinationen, skal rammes på pengepungen.

– Ikke at få vaccinen er en egoistisk handling, og hvis politibetjente er forpligtet til at få dem, kan jeg ikke se, hvorfor fodboldspillere skal slippe. Dem der ikke får vaccinen skader samfundet og burde blive reduceret i løn, siger Capello.

Serie A starter forårssæsonen op torsdag på trods af stigende coronavirus-tilfælde i Italien, og i Premier League var der mandag for første gang et fald i antal smittede spillere og ledere.

Premier League og LaLiga har især kæmpet med store smitteudbrud, og Premier League rundede fornyligt 16 udsatte kampe, mens FC Barcelona forleden måtte stille med 10 spillere, der ikke normalt indgår i kamptruppen.

Læs også:
Positive coronanyheder i Premier League: Fald i antal smittede
Hollandsk topklub aflyser træningslejr – for mange smittede med Covid-19

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P