Serie A

Klub om dansk landsholdsspiller: Nu vil vi sælge ham

Jens Stryger Larsen har længe været spået en fremtid i en anden klub end Udinese - nu ser det ud til, at det kommer til at ske.

Udinese har i sinde at sælge den danske landsholdsspiller Jens Stryger Larsen.
Jens Stryger Larsen har spillet 47 landskampe for det danske landshold siden sin debut i 2016. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jens Stryger Larsen har ikke været en del af Udineses trup siden november.

Nu er transfervinduet efterhånden skudt i gang, og med gentagne afvisninger af en kontraktforlængelse med den italienske klub, tyder alt nu på, at den danske landsholdsspiller er fortid i Udinese.

Jens Strygers kontrakt udløber til sommer, så hvis Udinese skal tjene penge på danskeren, er det nu.

– Vi står midt i transfervinduet, og det er klart, at vi gerne vil sælge ham, siger Udineses tekniske direktør, Pierpaolo Marino, ifølge Calcio Hellas til Il Gazzettino.

– Udinese kom med et tilbud om forlængelse for ti måneder siden, men han har hele tiden afvist.

I december kom det frem, at Jens Stryger var ude af truppen på grund af netop det manglende svar på klubbens tilbud om en kontraktforlængelse.

Jens Stryger Larsen skiftede til Udinese fra Austria Wien i sommeren 2017. Siden er det blevet til 152 kampe for Serie A-klubben.

Læs også: Medie: Dansk landsholdsspiller koster 50 millioner – FCK klar med bud

Læs også: Mystisk Delaney-fravær i Sevilla-sejr

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P