Storklubber forhandler med Chelsea-stjerne
Real Madrid, Paris Saint Germain, Bayern München og Juventus taler ifølge Sky Sports alle med Antonio Rüdiger om et skifte.
Antonio Rüdigers kontrakt udløber til sommer. Derfor er han fri til at skrive under på en ny kontrakt med andre hold end Chelsea.
Engelske Sky Sports fortæller, at Rüdigers repræsentanter taler med flere europæiske storklubber, da Chelsea ikke vil betale tyskeren, det han ønsker.
Real Madrid, Paris Saint Germain, Bayern München og Juventus arbejder ifølge mediet på at få en forhåndskontrakt på plads med midtstopperen.
Chelsea tilbød i sommer Rüdiger en kontraktforlængelse, men tyskerens lejr afviste buddet, da lønnen var for lav.
Læs også: Chelsea-fans river sig selv i håret over Lukakus profil på Facebook