Medie: Så meget byder Newcastle på Trippier
Newcastle vil ikke lade et eventuelt indkøb af Kieran Trippier gå i vasken på grund af en bagatel såsom penge.
Newcastle har fået pumpet sine transfer-muskler med et ordenligt skud økonomisk investering, og det er nu tid til at høste frugterne af den nye rigdom.
Transfervinduet er nu åbnet, og Newcastle er en af de klubber, som mange forventer sig store indkøb fra.
Især Kieran Trippier fra Atletico Madrid har været sat i forbindelse med et skifte til Newcastle i længere tid, og nu skulle der være blevet kastet lys over et officielt bud fra Newcastle.
Mediet GOAL beretter nu om tallene i buddet fra den nyrige klub.
Ifølge mediet har Newcastle tilbudt Kieran Trippier en årsløn på ni millioner euro, hvilket svarer til 67,5 millioner kroner. Hvis Trippier takker ja, kan han se frem til at blive en af de absolut bedst betalte spillere i Newcastle, og sandsynligvis også dén bedst betalte.
Selvsamme journalist samt avisen MARCA skriver også, at Newcastle er klar til at betale mellem 30 og 35 millioner euro for den 31-årige back. Det svarer til mellem 225 og 262 millioner kroner.
Kieran Trippier har halvandet år tilbage af sin kontrakt med Atletico Madrid, hvor han har spillet i to og et halvt år.
Læs også: Medie: Dansk landsholdsspiller koster 50 millioner – FCK klar med bud