Premier League

Conte om Stamford-retur: Har intet at bevise

Antonio Conte skal onsdag tilbage til Stamford Bridge for første gang, siden han i juli 2018 forlod Chelsea, når han og Tottenham skal forsøge at spille sig videre fra Carabao Cuppens semifinale.

Antonio Conte Tottenham manager Chelsea Stamford Bridge Carabao Cup Semifinale
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er snart tre og et halvt år siden, Antonio Conte sidst har været på Stamford Bridge.

Dengang var det som manager for Chelsea, men onsdag skal han for første gang møde Chelsea, når han og Tottenham skal forsøge at skaffe sig et godt udgangspunkt i Carabao Cup-semifinalens første kamp.

Læs også: Contes enorme respekt for Ranieri ødelægger vild jubelscene

– I min position er det ikke nødvendigt at bevise noget for nogen. Jeg er en manager med erfaring og har fortsat hos andre hold, men det bliver stort at komme tilbage til Stamford Bridge. Det er første gang, siden jeg forlod Chelsea, siger Conte ifølge Sky Sports.

Conte nåede i alt at stå i spidsen for Chelsea i 106 kampe, inden han i juli 2018 blev fyret efter en skuffende femteplads og manglende Champions League-kvalifikation i den forgangne sæson. Fyringen ændrer dog ikke på, at Conte ser tilbage på sine to sæsoner i spidsen for Chelsea med glæde.

– Jeg kan kun sige, at jeg tilbragte to fantastiske sæsoner og skabte en masse venskaber i klubben. Vi leverede et vigtigt og godt arbejde, og jeg nød også at arbejde der. Jeg er nødt til at takke Chelsea, for de gav mig muligheden for at arbejde i England. Det bliver både godt og følelsesladet at komme tilbage til Stamford Bridge, lyder det forud for semifinalen fra Conte.

Antonio Conte førte i sin første sæson i Chelsea klubben til Premier League trofæet, mens det i den efterfølgende sæson blev til triumf i FA Cuppen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P