Premier League

Klopp og Liverpool vil have forsvarsspiller i Barca

Liverpool skulle ifølge et spansk medie være interesseret i at hente FC Barcelonas forsvarsspiller Ronald Araujo.

Liverpool og Jürgen Klopp er interesseret i FC Barcelonas forsvarsspiller Ronald Araujo.
Jürgen Klopp har været manager i Liverpool siden 2015. Foto: Rebecca Naden/Reuters/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Liverpool hentede i sommer Ibrahima Konaté i RB Leipzig for 40 millioner euro som en forstærkning til deres midterforsvar. Derudover råder manager Jürgen Klopp også over spillere som Virgil van Dijk, Joe Gomez og Joel Matip.

Læs også: Barcas økonomiske krise kan forværres: Manglende CL-plads kan koste sponsorpenge

Ifølge El Nacional så er Klopp dog ikke færdig med at forstærke sin defensiv. FC Barcelonas uruguayanske stopper, Ronald Araujo, skulle nemlig være et varmt navn hos den tyske manager.

Det spanske medier melder samtidig, at en mulig købspris for Barca-spilleren skulle lyde på cirka 40 millioner euro, hvilket ikke skulle være et beløb, der afskrækker Liverpool.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Den engelske Premier League-klub er dog ikke de eneste, der godt kunne tænke sig at tilføje et nyt navn til defensiven. Bayern München, Paris Saint-Germain og rivalerne fra Chelsea skulle alle også være klubber, der har et godt øje til Araujo.

Læs også: Barcelona-spiller bønfaldt eks-præsident: Lad mig komme hjem!

FC Barcelona hentede Ronald Araujo til klubben tilbage i 2018, hvor han i første omgang var tiltænkt B-holdet. Sidenhen er det blevet til 58 kampe for catalanernes førstehold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P