
Arsenal kæmper for at forlænge med talent, bedst som Liverpool byder sig til
Liverpool skulle være interesseret i det store Arsenal-talent Bukayo Saka, hvilket har fået 'The Gunners' til at fremskynde kontraktforhandlinger.

Liverpool skulle angiveligt være interesseret i at hente Arsenals store talent og engelske landsholdsspiller Bukayo Saka.
Det skriver den engelske avis Express.
Klubben fra Beatles-byen holder godt øje med kontraktsituationen på Emirates, hvor den 20-årige landsholdsspiller lige nu er på kontrakt frem til 2024.
Saka har scoret fem gange i Premier League i denne sæson og deltog også ved sommerens EM-slutrunde, hvor han blev en af de engelske spillere, der brændte et af de afgørende straffespark i finalen.
Liverpool skulle angiveligt også have afgivet et tilbud på AC Milan-midtbanespilleren Franck Kessie, der har kontraktudløb efter sæsonen.
Læs også:
Liverpool-spids: Vi kan lukke hullet til City
Se højdepunkterne: Fantom-Schmeichel og Leicester ryddede bordet imod Liverpool