Medie: Barca langt i forhandlinger med Madrid-angriber
Ifølge et spansk medie er Atletico Madrids Alvaro Morata Xavi og FC Barcelonas førsteprioritet som ny angriber i klubben, og man er angiveligt langt i forhandlingerne med spilleren.
FC Barcelona er ifølge det spanske medie AS langt i forhandlingerne med den spanske landsholdsangriber Alvaro Morata, der er på kontrakt i Atletico Madrid. Mediet mener at vide, at 29-årige Morata er Barcelona-cheftræner, Xavis, førsteprioritet som ny angriber i den catalanske storklub.
Angiveligt skulle Xavi have kontaktet Morata med henblik på et skifte til januar, da han ser angriberen som en af de bedste i verden. Et skifte, som AS mener at vide, at Morata med glæde ville tage, da han ikke føler sig hjemme i sin nuværende klub.
Alvaro Morata er i øjeblikket lejet ud til italienske Juventus indtil sommeren næste år. Men kan altså være på vej til Catalonien. De to klubber har dog ikke forhandlet endnu, lyder det fra AS.
FC Barcelonas økonomi kan blive et problem, men her kan en anden Barca-spiller blive nøglen. Antoine Griezmann er lejet ud til netop Atletico Madrid indtil næste sommer, og hovedstadsklubben har en købsklausul på den franske landsholdsspiller. Hvis de vælger at købe Griezmann, kan det skabe plads i FC Barcelonas økonomi til et køb af Alvaro Morata.