Malmö-dansker med stikpille til danske topklubber: Vi er bedst
Den danske forsvarsspiller, Lasse Nielsen, fortæller, at Malmö FF gennem de seneste år har præsteret på et højere niveau, end både F.C. København og FC Midtjylland.
Den danske stopper i Malmö, Lasse Nielsen, lægger ikke fingrene i mellem, når han bliver spurgt om, hvem der har været bedst i løbet af de seneste år set med skandinaviske briller.
Han mener nemlig, at Malmö har præsteret på et højere niveau, end både F.C. København og FC Midtjylland, der ifølge ham ‘er gået lidt i stå’.
Sådan lyder det fra den tidligere Aab-profil til B.T. torsdag.
– De sidste fire-fem år er vi jo nok dem, der har klaret det bedst, pointerer han og uddyber:
– Vi slog jo FCM ud af Europa League for et par år siden. Så jo, vi er en af de største sammen med FCM og FCK, som måske er gået lidt i stå, afslutter han.
Læs også:
Eftertragtet Jon Dahl: En ny klub til sommer er ideelt
Officielt: Jon Dahl er fortid i Malmö FF