Sterling og Southgate er enige: Det er stadig noget værd at knæle
Især i den engelske Premier League sender spillerne hver runde stærke signaler ved at knæle og sende støtte til bevægelsen Black Lives Matter. Og det er stadig et stærkt signal, vurderer blandt andet landstræner for England, Gareth Southgate.
Spillerne i den engelske Premier League knæler stadig forud for hver kamp i Premier League og symboliserer dermed stadig stor støtte til bevægelsen Black Lives Matter.
Og selvom enkelte spillere har droppet den symbolske handling i Premier League, så har det stadig værdi. Det vurderer Manchester City-spilleren Raheem Sterling og landstræner Gareth Southgate, der har udtalt sig til den engelske radio BBC 4.
Det engelske landshold knælede før kampene til EM i sommer, hvilket sendte stærke signaler på tværs af lande og kontinenter, men som også modtog kritik fra adskillige sider som en politisk handling.
Englands spillere blev blandt buh’et af, da de knælede forud for deres opvarmningskamp til EM 2020 mod Østrig. Men det får dem altså ikke til at stoppe.
For netop under EM – og især efter finalenederlaget mod Italien, hvor flere at Englands sorte landsholdsspillere modtog hate beskeder online – var problemet stort.
– Ja, der har været tidspunkter, hvor vi har spurgt os selv: ‘Er budskabet stadig stærkt?’, og vi har svaret ja. Som gruppe og som kollektiv har vi forsøgt at holde det i gang, siger den engelske landsholdsspiller Raheem Sterling til radioen, og han bakkes op af sin landstræner.
– Det her skulle være et hold, hvor vi var fælles om, hvordan vi så på racisme, og vi kunne sende en besked til unge og børn, der så på, siger landstræneren, der altså bakker op om at fortsætte med at knæle for landskampene.
Læs også:
Chelsea-profil stopper med at knæle: Det har mistet sin kraft
Minister klar med hårdere straffe til personer, der står bag racisme i engelsk fodbold