Medie: Lloris retur til barndomsklub
Tottenhams mangeårige målmand, Hugo Lloris, skulle tilsyneladende være interesseret i at gøre comeback for sin franske barndomsklub, Nice. Det skriver Daily Mail.
Hugo Lloris er åben for klubskifte til sin barndomsklub, Nice, når franskmandens kontrakt med Tottenham udløber til sommer. Det skriver The Daily Mail.
Ifølge mediet står Nice klar med et kontraktudspil, for at hente sin tidligere akademispiller tilbage til den franske Ligue 1.
Klubbens nuværende førstevalg på målmandsposten, Walter Benitez, forventes angiveligt at forlade Nice i den nærmeste fremtid, og Lloris ville derfor være den ideelle erstatning.
Den franske landsholdskeepers karriere startede i Nice, hvor han nåede at spille 70 Ligue 1-kampe, inden turen gik til Lyon.
Lloris kom til Tottenham i 2012 fra Lyon og har været førstevalg mellem stolperne i London-klubben lige siden sin ankomst med 392 kampe i bagagen.