Immobile tilbage for Lazio efter negativ Corona-test
Målmageren Ciro Immobile kan gøre comeback for Lazio, når de møder Empoli i deres første Serie A-kamp efter årsskiftet.
Den 31-årige angriber, Ciro Immobile, blev testet positiv for COVID19 for en uge siden og missede derfor kampene mod Genoa og Venezia.
Ifølge Football Italia har italieneren nu indleveret en negativ test, hvilket sender ham på vej mod en retur til grønsværen efter han gennemgår sidste obligatoriske lægetjek.
Hvis alt går som planlagt, kan cheftræneren, Maurizio Sarri, forvente at råde over top-angriberen, når Lazio’s Serie A-sæson fortsætter den 6. januar imod Empoli.
Ciro Immobile har været uundværlig med 16 mål i 21 optrædener fordelt over alle turneringer, i en skuffende sæson for hovedstadsklubben, der ligger på 8. pladsen i Serie A.
Læs også: Lazio-fans med ond melding til egen spiller: Forlad Rom øjeblikkeligt!